Lille spejl på væggen der Fortæl mig hvad du ser Lyse dage eller En fremtid der svigter I dag føles som i går Min sjæl er et åbent sår Krænger tårer ud i natten Som en sørgelig digter Denne sti jeg går på her Sikkert ej den rette færd I mine mareridt Børneansigter Sorte hul på væggen der Fortæl mig, hvad er det her Mørke er mine Fremtidsudsigter Dage bliver til måneder som bliver til år Forår bliver til sommer bliver til efterår Men vinterens frost er der altid i mit hjerte Dulmes kan ej min smerte Verden er et koldt sted med unødvendig lidelse Stemmer der taler i vildelse Verdens cancersvulst som er blevet min sygdom Ikke spor fucking hjælpsom Lille spejl på væggen der Fortæl mig hvad du ser Lyse dage eller En fremtid der svigter I dag føles som i går Min sjæl er et åbent sår Krænger tårer ud i natten Som en sørgelig digter Denne sti jeg går på her Sikkert ej den rette færd I mine mareridt Børneansigter Sorte hul på væggen der Fortæl mig, hvad er det her Mørke er mine Fremtidsudsigter Lyset i mørket som blev taget fra mig Lillesøster hvor jeg dog savner dig Fem år er gået men iturevet er stadig min sjæl Lyset i mørket som blev taget fra mig Lillesøster hvor jeg dog savner dig Men græd ej for mig for jeg kan kun bebrejde mig selv Lille spejl på væggen der Fortæl mig hvad du ser Lyse dage eller En fremtid der svigter I dag føles som i går Min sjæl er et åbent sår Krænger tårer ud i natten Som en sørgelig digter Denne sti jeg går på her Sikkert ej den rette færd I mine mareridt Børneansigter Sorte hul på væggen der Fortæl mig, hvad er det her Mørke er mine Fremtidsudsigter Et frø blev sået den sommerdag En tanke, en livsfilosofi Verden ville være et så meget bedre sted uden ubehag En kur må findes som kan sættes mig fri Verdens cancersvulst er blevet min sygdom Ikke spor fucking hjælpsom Lille spejl på væggen der Fortæl mig hvad du ser Lyse dage eller En fremtid der svigter I dag føles som i går Min sjæl er et åbent sår Krænger tårer ud i natten Som en sørgelig digter Denne sti jeg går på her Sikkert ej den rette færd I mine mareridt Børneansigter Sorte hul på væggen der Fortæl mig, hvad er det her Mørke er mine Fremtidsudsigter

Hvad er ret færd Hvad er liv værd Håber på at det her Er ret færd Uden nogen form for livsglød Jeg vandrer i natten Månen er blodrød Og jeg kender ej min destination Det var så uretfærdigt Det var vi enige om Hvad er ret færd Hvad er liv værd Håber på at det her Er ret færd Uden nogen form for livsglød Jeg vandrer i natten Månen er blodrød Og jeg kender ej min destination Virkelighed Skyggerne bevæger sig Vemodighed Peger på mig Nul kærlighed Skyggerne griner ad mig Retfærdighed På min mørke vej Minderne Et kaos Ro må jeg finde ellers En pint sjæl Din broders Snart i helvede ender Virkelighed Skyggerne bevæger sig Beslutsomhed De griner ej mere ad mig Venskabelighed Skyggerne de peger på en vej Uværdighed Men den følger jeg Bag min ryg De smiler Blotter sorte tænder Jeg er nu En bolig for Selvdestruktive tanker Hvad er ret færd Hvad er liv værd Håber på at det her Er ret færd Uden nogen form for livsglød Jeg vandrer i natten Månen er blodrød Og jeg kender ej min destination Så uretfærdigt Det var vi enige om

Spærret inde i mig selv Et fængsel som jeg har sat mig selv i På livstid, indespærret Så velfortjent efter hvad jeg gjorde mod dig Solens varme, aldrig mere Sommerdage, aldrig flere Til lys og liv er jeg ej værdig Livstidsfange, aldrig færdig Her sidder jeg så, helt for mig selv Ædt op af mørket fra min sjæl Skyggerne de viste mig Denne vej Denne vej De viste mig Cellevægge af gennemsigtige sten Usynlige lænker om begge ben Mit fængsel er på en øde ø Et sted kun jeg kunne fortjene at dø Langt ude over vandets bølger Skyggernes øjne mig følger Fra hvad der herfra ligner en skov Helskov Spærret inde i mig selv Et fængsel som jeg har sat mig selv i På livstid, indespærret Så velfortjent efter hvad jeg gjorde mod dig Solens varme, aldrig mere Sommerdage, aldrig flere Til lys og liv er jeg ej værdig Livstidsfange, aldrig færdig Her sidder jeg så, helt for mig selv Ædt op af mørket fra min sjæl Skyggerne de viste mig Denne vej Lyden fra havet og vinden Den salte duft Hvad der engang kunne fylde mig med lykke Fylder mig nu kun med luft Og minder om hvad engang var Aldrig overgået og aldrig igen Dine tårer er spildte hvis du græder for mig Ikke noget fucking jamen Spærret inde i mig selv Et fængsel som jeg har sat mig selv i På livstid, indespærret Så velfortjent efter hvad jeg gjorde mod dig Solens varme, aldrig mere Sommerdage, aldrig flere Til lys og liv er jeg ej værdig Livstidsfange, aldrig færdig Her sidder jeg så, helt for mig selv Ædt op af mørket fra min sjæl Skyggerne de viste mig Denne vej Tårerne kan jeg ej længere holde tilbage Det her er ikke hvad jeg vil Desværre er det hvad jeg føler jeg skal Men tager jeg fejl, sig da endelig til Jeg lukker mine øjne og kigger indad Ser mit sinds labyrintiske gange Jeg synger for mig selv godnat Med børnesange Lille pige uden sko Havets tapre kriger Det skulle have været du og jeg Os to

Ude af øje, ude af sind I mit indre, ingen vind Uholdbart, jeg må ud Skoven kalder med en sang kold som slud Jeg svæver igennem Den kolde grå betonmur Følger stemmen Ud af min lur Gennem en skov af elmaster Statisk ekstase varmer luften som en flammekaster Og larm fra hjernedøde fremtidsentusiaster Jeg vandrer gennem en skov af elmaster Hvad der engang var grønt er nu gråt Hvad der nu er trist var måske engang godt Det synes så langt borte nu En tid hvor mit hjerte ej var revet itu Min vandring gennem skoven En årelang tur Ingen ende I sigte En ungdom spildt I tortur Gennem en skov af elmaster Statisk ekstase varmer luften som en flammekaster Og larm fra hjernedøde fremtidsentusiaster Jeg vandrer gennem en skov af elmaster